시편 123

내가 눈을 들어 주를 우러러보나이다

Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen! ²Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig. ³Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.

⁴Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.